099 Anne Toft 3TIPOLDEMOR (1758-1836)

FødtForældre
22. januar 1758,
Traberg, Borbjerg Sogn

Gift
Edel Christensdatter
Lars Traberg

Ægtefæller
1732-1781
ca. 1730-1806
1776, Borbjerg
1780, Borbjerg

Død
Peder Toft
Alexander Willumsen

Børn
? – 1780
1755-1824
7. september 1836
Begravet 78 år gammel
Holstebro Købsstad
Jens Pedersen
Edel Alexanderdatter
Anna Maria Alexanderd.
Peder Alexandersen
Anne Kirstine Alexandersd.
1779-1779
1782-1860
1785-1785
1787-1787
1790-?

Jordmoderen Anne Toft fra Naltofte i Borbjerg

Mange kvinder i 1700-1800-tallet blev nærmest aldrig nævnt i de offentlige annaler og hvis de gjorde, var det ofte kun ved mandens navn. Anne, vores 3tipoldemor, der forlod sin mand og arbejdede som jordemoder nævnes lidt oftere – primært i kirkebøgerne og skødeprotokollerne, alligevel er det sparsomt, hvad man kan finde. Ved at forsøge at komme rundt omkring alle de forskellige tilgængelige kilder og kombinere det med almindelig historisk viden om tid, sted og jordemoder erhvervet, synes jeg dog man får løftet lidt af sløret for det liv hun levede og især for de rammer og den tid hun levede i.

Hermed hvad det er lykkes mig at skrabe sammen om Gjordemor Anne Toft fra Naltofte i Borbjerg:

Anne blev født i 1758 som første barn i ægteskabet mellem Laurs og Edel Christensen. Så hendes officielle fødenavn var Anne Laursdatter. Hendes far, Laurs Christensen (også kendt som Laurs Skræder, Lars Trabjerg og senere Lars Naae) var en driftig bonde, der bl.a. i mange år fæstede gården Naae i Borbjerg.

 

Ægteskabet med Peder

I 1776 blev Anne, der nu var 18 år gift med Peder Jensen, som fæstede Naltofte. Ægteskabet varede i 4 år, så døde Peder kun 31 år gammel. Der blev født en søn i ægteskabet, men sønnen døde kort efter fødslen. Som 22-årig var Anne dermed barnløs enke på Naltofte.

 

Ægteskabet med Alexander

Der skulle findes en ny fæstebonde til gården og det var ikke ualmindeligt, at den nye fæster tog enken med i købet. Vi kan selvfølgelig ikke vide hvilke følelser der eventuelt lå bagved ægteskabet, måske kendte de allerede hinanden, det vides ikke, men enkestanden varede kun 2 måneder, så blev Anne gift med Alexander Willumsen, der da var 24 år og kom fra Hodsager, hvor hans far var fæstebonde på Kirkegaarden. Alexander blev vores tip3oldefar.

I folketællingen 1787 møder man den lille familie på Naltofte:

NavnAlderCivilstandStilling i hustandenErhverv
Alexander Villumsen32GiftMandBonde og Gaardmand
Ane Larsdatter30GiftKoneJordemoder
Edel Alexandersdatter6UgiftDeres Datter af sidste Ægteskab
Edel Villadsdatter34UgiftTjenestepige

Som man kan se, er Anne allerede på det tidspunkt jordemoder af erhverv.

Der blev født 4 børn i ægteskabet:

  • Edel Alexanderdatter døbt 1. januar 1782 (vores 2tipoldemor)
  • Anna Maria Alexanderdatter født i 1785 og død kort efter fødslen
  • Peder Alexandersen født i 1787 og død kort efter fødslen
  • Anne Kirstine Alexandersdatter døbt 17. oktober 1790

Jordemodergerningen

Op igennem 1700-tallet kom der mere og mere fokus på jordemodergerningen og uddannelsen af jordemødre. Det var allerede fra 1649 et krav, at kun eksaminerede jordemødre måtte ansættes, men pga. stor mangel på eksaminerede jordemødre fungerede det ikke altid i praksis.

Det var ikke nogen særlig anset stilling at være jordemoder. En forordning af 18. februar 1765 havde som krav, at jordemødre afholdt sig fra indbyrdes stridigheder, og at de var ædruelige. I Jordemoderinstruksens §1 stod: Da to Menneskers Liv og Skæbne afhænger af hende, skal hun især beflitte sig paa Ædruelighed og undgaa stærke Drikke eller i hvert fald kun indtage dem i maadelige Mængder og helt undgaa dem under Fødslen. Hvis det alligevel kan paavises, at hun har drukket, skal hun uden videre afskediges. [kilde]

Man uddannede primært jordemødrene på Fødselsstiftelsen i København, men den store mangel på jordemødre på landet gjorde, at et stort antal også blev eksamineret af den stedlige fysikus.

Stiftsfysikus Johann Philip Rogert ved Viborg Amt (han var i embedet fra 1776 til 1794) var en stor fortaler for nødvendigheden af forbedringer. Blandt andet skrev han i 1783 en ansøgning til kongen og foreslog oprettelsen af en jordemoderskole for Nørrejyllands 4 stifter. I ansøgningen beskrev han nogle af de forfærdelige tilfælde han havde set forårsaget af elendige og uvidende jordemødre: Jeg er ofte blevet kaldt til Frugtsommeliges Hjælp paa Landet… hvor jeg har været vidne til den voldsomme Behandling som mange har maattet udstaa… sønderbrudte Lemmer, Huller i Hovedet af en Bismerkrog og Hovedet knust i Moders Liv….[kilde]

I samme ansøgning refererede Rogert til en optegnelse over dødfødte børn og kvinder døde i barselsseng. Optegnelsen omfatter Læsø og 14 herreder for perioden 1772-1781 og viser, at der i alt blev født 16.459 børn i de 10 aar, men deraf var 938 dødfødte og 1838 døde inden 6 uger. For de fødende kvinders vedkommede døde 91 uforløste og 294 i barselsseng. Antallet af examinerede jordemødre var 12. Det betyder at hvert 6. barn døde inden det blev 6 uger og at dødeligheden for fødende kvinder var 1 for hver 56 fødende – en ikke helt ufarlig affære!

Illustration fra bogen ”Kort Underviisning for Jordemødre, sammenskreven og udgiven i Aaret 1755 af Berthel Wichmand”

 

Der kom aldrig en jordemoderskole for Nørrejyllands 4 stifter, så for Annes vedkommende var det Frisch fra Ribe Stiftsamt der eksaminerede hende. Dette fremgår af den tinglyste bestalling hun fik i 1794 som jordemor for Holstebro By. Bestallingen er tinglyst i Holstebro Skøde- og Panteprotokol og udsteder retningslinierne for hendes arbejdsvilkår [kilde]

  1. Skal hun være forbunden til at boe i Holstebro og skal udfra der opholde sig.
  2. Skal det være hendes Pligt at betiene enhver Kone eller Fruentimmer her i Byen der forlanger hendes Tieneste som Jordemorder, hvorfore hun for hver Fødsel i det mindste nyder To Mark.
  3. Skal Holstebro Bye komme til at tilstaae hende Aarlig Løn 16 Rd, som hende udbetales i tvende Terminer navnlig til Hver Juni og December Maaneders Udgang, der tager sin begyndelse fra Sidste Nytaars Dag, hvor med hun skal være forpligtet uden nogen anden Betaling at betjene enhver Fattig her i Byen, men og de som maatte være Arresterede paa Raad Stuen, om sligt skulle indtræffe.
  4. Det maatte ingenlunde være hende tilladt at rejse ud af Byen undtagen hun først erhverver vedkommende Tilladelse dertil, men ingensinde maatte hun være længere borte end 2 Miile i det Højeste fra Byen. Altid skulle hun lade vedkommende viide hvor hun er, og i paakommende Tilfælde da ufortørnet paa egen Bekostning forføge sig Hjem, naar dette fordres af hende.
  5. Altid skal hun beflitte sig paa at forestaa hendes Embede med Flid, uden at gøre forskel paa fattige eller rige, ikke forlade Een her i Byen, for at betiene en Anden, uden at den sidstes Trang til hendes Hjælp maatte efter hendes gode overbevisning være større, men ingenlunde for Fordel, da hun i saa Omstændigheder bør blive ved den første.
  6. Hvis noget vanskeligt forefalder ved én eller anden Fødsel, bør hun i Tide lade hente Distriktets Chirurg for at betiene sig af hans Raad og overlade alle Medikamenter forordning til vedkommende, hvormed hun som meldt paa ingen Maader maa indlade sig med nogen gift eller ugifte Madame som skulle sigte til at aflive Fostret, alt under strengste Straf efter Loven.
  7. Hun maa i et og alt beflitte sig paa at være dydig og ædruelig og med megen Warlighed omgaas den som er i Barnenød og saaledes troligt forestaar dette Hverv af yderste Kræfter, efter den Embeds Eed hun derpaa har aflagt skriftlig.
  8. I alt hvad som hendes Jordmoder Forretning angaar, staar hun under Stifts Physicus Beføjelse og da bemeldte Jordemoder Anne Toft saaledes som det er meldt, for mig har aflagt den allernaadigste Embeds Eed, saa haver hun i Ennhver af tilforn anførte, at forestaae og forrette sin Tienste saaledes som Loven, Kirke Ritualier og Forordningerne af 30te November 1714 samt 29 April 1791 byder. Til bekræftelse under min Haand og denne Byens Segl Holstebro den 31st Januar 1792.
    Tranberg

 

Holstebro i 1792

I 1792 var Holstebro en købstad på ca. 700 indbyggere.[kilde]
Man boede mange tæt sammen på lidt plads og der blev født mange børn.

Når man kigger i kirkebogen, kan man se, at der i perioden 1790 til 1800 i snit blev født 23 børn pr. år, heraf er der gennemsnitlig 2 døde pr. år, dog svinger det noget med flere år med 4 døde og flere år med 0 døde. De sidste 3 år, 1797-1800 er der ingen døde. Det ser ud til, at der i løbet af disse 10 år kun var 1 kvinde, der døde i barselssengen.

Byen er rigt befolket med repræsentanter fra et væld af forskellige fag og erhverv: Mange købmænd, der vidner om det aktive handelsliv der var i byen, men også bagere, hattemagere, gørtlere, sadelmagere, tjenestefolk og andre godtfolk. Alle disse folk boede typiske mange sammen høj og lav i samme gade, og flere familier i hvert hus.

 

Fabriksgården – Uld- og strømpespinderi

Efter at Anne flyttede til Holstebro lejede hun på et tidspunkt et værelse i Østergade, gammel matrikel 44 – den tidligere Mahrstrandgaard og der hvor Bahne lå i 1970’erne.

Her lå en spindeskole og dækkenvæveri – kaldet Fabriksgaarden.

Bygningerne var blevet købt på auktion i april 1792 for 150 rigsdaler og senere renoverede for 160 rigsdaler. De var klar til brug 1. oktober 1793.

Det var fattigvæsenet der ejede og drev stedet i et forsøg på at hjælpe den fattigste og svageste del af befolkningen ved at sikre dem arbejde og indtægt, samt gensidig pleje af de gamle og svage der boede i de værelser der var tilknyttet fabrikken.

Fabriksgaarden var en 4-længet gård, med hovedbygning langs Østergade. I den vestlige fløj var der en lejlighed til spindemesteren med alkove, pottekakkelovn, køkken og spisekammer. Derudover var der spindestuen på 3 fag med jernkakkelovn samt et tilstødende kammer til råvarerne.

Dækkenvæveriet fyldte 5 fag og længst mod øst var der en lejlighed til fabriksmesteren Markus Schak og hans familie.

I den sydlige del af huset blev der indrettet en sygestue med 2 senge, bord, 2 stole og en kakkelovn. Her var ”Byens fattigste Husarme” når de blev syge og der ikke var andre til at tage sig af dem.

I samme bygning var et par værelser til beboelse for dem, der var for svage til at passe deres arbejde på fabrikken. De kunne bo der mod at tage sig af dem, der var syge [kilde]

I alt boede der en halv snes mennesker i Fabriksgaarden.

 

Ildebranden i Holstebro 1794

Kun 2 år efter opførelsen af Fabriksgaarden og sandsynligvis ganske kort tid efter, at Anne var flyttet ind, opstod der en voldsom brand, der bredte sig til store dele af Østergade og dermed blev Fabriksgaarden også ramt.

Opgørelserne i Brandretsprotokollen viser at der i Fabriksgaarden var 5 hustande – 4 ægtefolk og Anne Toft. [kilde]

Anne opgav sit tab til 200 Rigsdaler – ”alt hvad hun ejede” (en anseelig sum), de andre havde ikke mistet noget af større værdi.

I alt blev 28 familier berørt af branden – det tog kun 5 kvarter inden alt var brændt ned til grunden, så der var kun få der fik tid til at bjærge indbo, løsøre og varer.

Ilden startede i bager Singstocks lyngrum søndag den 7. juli om natten, men da det var tørt midt i juli bredte den sig hurtigt. Bagermesterens kone og datter blev meget forbrændt af ilden – bagerkonen døde af sine sår efter 10 dage og bagerdatteren blev vansiret i ansigtet.

Mistanken faldt hurtigt på tjenestepigen, Johanne Marie Mortensdatter, da flere havde hørt et skænderi mellem hende og hosbonden få dage forinden, hvor hun angiveligt skulle have råbt: Den forbandede Stodder, han vil nok jage mange langt, han skal få en ulykke.

Da man undersøgte Johannes fortid nærmere, opdagede man, at hun havde tjent to andre steder, hvor der også havde været ildebrand. I første omgang nægtede hun sig skyldig, men da hun senere i forløbet så hvordan bagerens datter var blevet vansiret af ilden og forstod, hvor mange mennesker, der var blevet husvilde pga. branden, brød hun sammen og tilstod, at hun havde startet branden for at give bageren en lærestreg. Det havde ikke været hendes hensigt at forårsage så stor skade.

Hele historien endte meget ulykkeligt for Johanne, der efter rettergang (også for Højesteret) den 1. september 1795 om morgenen sikkert ledsaget af størstedelen af Holstebro og Omegn blev ført til Galgebakken hvor hun blev halshugget og mod løfte om 4 Rd sørgede natmandens enke for at hendes afsjælede krop blev brændt på bål.

 

De skadelidte efter branden søgte Det danske Kancelli om hjælp i form af bl.a. skatteeftergivelser og fritagelse for diverse afgifter og bidrag samt tilladelse til at starte en kollekt til hjælp. Efter en del skriveri frem og tilbage fik de ved Resolutionen af 3. januar 1795 tildelt Konsumtionsfrihed i eet Aar paa det Korn, som de til deres Husholdnings Fornødenheder samt deres Folks Underholdning imidlertid kan behøve til Brød, Øl, Gryn og Mel, men ej til Brændevin – endvidere Frihed for Folkeskat og Græsgangs Penges Betaling samt for Tillægspenges Erlæggelse (for Tillægsdyr) saa vel som for Konsumtions Betaling af Slagtekvæg.[kilde]

Brand-i-Holstebro-1794

Fortegnet kort der viser de husstande, der blev ramt af branden

Fabriksgården blev genopbygget – nu med massiv grundmur og tegltag og i 1796 flyttede Anne tilbage til Fabriksgaarden hvor hun boede frem til 1804, hvor bygningerne blevet lavet til Skolehus.

Forholdet til døtrene

Da Anne forlod Naltofte 1792 forlod hun ikke kun gård og mand, hun forlod også to små piger, den ældste, Edel, på 10 år, og den yngste, Anne Kirstine, på 2 år.

Vi kan ikke vide hvor meget kontakt hun havde med dem gennem deres opvækst – der er immervæk kun 12 kilometer mellem Borbjerg og Holstebro, men på gåben tog det jo alligevel nogle timer – frem og tilbage. Begge døtrene blev konfirmeret i Borbjerg, hhv. 1797 og 1805.

Man kan se, at Edel boede hos Anne i en årrække da hun var 17-20 år. Holstebro kirkebog for perioden afslører, at hun var Gudmoder flere gange (hun benævnes som Anne Tofts datter), første gang i 1799, og senere et par gange også i 1800. I folketællingen 1801 finder man hende sammen med Anne på Østervej 44:

I 1803 var Edel tilbage i Borbjerg hvor hun fik en søn med Morten Johannesen, vores kommende tip2oldefar. De blev gift i 1804 og fik flere børn sammen, bl.a. Ane Mortensdatter, deres første datter, der blev født i 1811 og blev opkaldt efter sin mormor. Kirkebogen afslører at Anne Toft stod gudmoder til hende.

I 1808, blev der oprettet et skøde på Naltofte til Morten Johannesen samt en aftægtskontrakt med Alexander, hvormed Edel og Morten overtog Naltofte.  [kilde]

I skødet nævnes Anne i forbindelse med det oprindelige skøde af 1774, men i aftægtskontrakt nævnes Anne overhovedet ikke. Der refereres også i skødet til et pantebrev dateret 13 juni 1794. Man kan antage at Anne og Alexander har lavet en eller andet form for økonomisk deling i 1794, hvorved Anne måske var kommet i besiddelse af de mange penge hun mistede under branden i juli 1794, men der er ikke noget at finde om dette i skødeprotokollerne, og tamperprotokollen fra Ribe nævner heller ikke noget om deres ægteskab. Der findes desværre ingen efterladte kilder, der siger noget om hvordan ægteskabet mellem Anne og Alexander var.

Jeg har ikke fundet noget i kirkebøgerne der antyder, at den yngste datter, Anne Kirstine, på noget tidspunkt har boet hos Anne i Holstebro, men selvom Anne forlod hende som 2-årig, har de haft en relation: Anne Kirstine blev gift med Boelsmand Peter Christian Thomsen i Handbjerg Sogn og ved flere af deres børns dåb er Anne Toft gudmoder. I 1816 fødte Anne Kirstine tvillinger – en dreng som fik navnet Alexander og en pige som fik navnet Anne. Pigen døde inden fremvisningen i kirken, men ved Alexanders dåb stod Anne Gudmoder: Frembaaren af Alexandar Villumsen Tofts Hustru Anne Lauestdatter af Holstebro. [kilde]

 

1804 – 1836

I 1804, da Fabriksgaarden blev lavet om til Skole, købte Anne et lille husmandssted, matrikel 57 i Nørreland med bygninger, fæhus, tilliggende grund, markjord, toft og græsning ved åen. I alt var ”Herligheden” på hartkorn 15/32 og kostede 400 Rd.

Det er ikke så meget man kan finde om hende i de sidste 30 år af hendes liv. Hun optræder med jævne mellemrum som hhv. gudmoder og fadder for nogle af de børn hun har været med til at bringe til verden – det vidner om at hun også har haft et socialt liv i Holstebro – hun har sikkert været kendt ved navn af alle.

Hun fortsatte sin gerning som jordemoder og ved folketællingen i januar 1934 finder vi hende stadigvæk aktiv i en alder af 76 år på bopælen sammen med en tjenestepige:

I oktober samme år begyndte kræfterne at svigte og hun oprettede en aftægtskontrakt med sin datterdatter, Ane Mortensdatter, der flyttede til Holstebro for at bo sammen med hende i hendes resterende levetid.

Skiftet efter Anne Toft

I september 1836 døde Anne, 78 år gammel. Da der kun var umyndige arvinger (de to døtre Edel og Anne Kirstine) blev der afholdt offentligt skifte. Tilstede ved skiftet var de to døtres mænd, Morten Johannesen af Naltofte og Peder Christian Thomsen af Handberg samt murerarbejder Laust Thomsen, der i mellemtiden var blevet gift med Ane Mortensdatter. [kilde]

Man kan se, at Anne ud over husmandsstedet – der jo i henhold til aftægtskontrakten tilfaldt Laust Thomsen og Ane Mortensdatter – ejede nogle obligationer – i alt med en pålydende værdi af mere end 1.000 Rd, så hun har været i stand til at lægge ikke så lidt til side hen over årene.

Beløbet blev fordelt mellem arvingerne, dvs. de to svigersønner.

Ane og Laust fik husmandsstedet, men afviklede det kort tid efter og flyttede til Ulfborg hvor han oprindelig kom fra.