004 Ole Peder Skov (1883-1980)

Født
11. september 1883
Borbjerg
Forældre
008 Ole Skov (1841-1926)
009 Marie Olesen (1850-1921)
Gift
maj 1911
Ægtefælle
Karen Hansen 1885-1965
Død
21. februar 1980
Død 96 år gammel
Vemb
Børn
1912 Signe Marie Skov
1916 Svend Kristian Skov
1918 Astrid Severine Skov
1920 Jens Ove Skov
1920 Gunnar Skov
1921 Frands Ejvind Skov
1925 Frits Jul Skov

Jeg husker jo mest farfar som denne utroligt gamle mand, der med en lidt hengemt duft altid sad glad og trallede: Dengang jeg drog af sted, min pige ville med…. eller Ole sad på en knold og sang…… mens han slog takt med sin knortekæp.

Men sådan havde det jo ikke altid været… Det vidste jeg selvfølgelig godt, men det var svært at forestille sig… så svært, at jeg bad ham fortælle historier fra sin barndom, så jeg kunne forsøge at forestille mig, hvordan han havde været som dreng.

Desværre kan jeg ikke huske så meget af hvad han fortalte mig, men han fortalte lidt om sin far og lidt om sin barndom.

Han fortalte blandt andet, at selvom de ikke havde haft så mange penge, så sultede de aldrig, de havde altid nok kartofler og brød, men nogle af naboerne tiggede.

Det var mens jeg sad og hørte på hans historier, at min interesse for slægtshistorien blev vakt. Det var for mig en ny og fascinerende tanke, hvordan slægtsled fulgte på slægtsled tilbage i tiden.

 

 

 

Farfar blev født i 1883 på Skave Hede i Borbjerg Sogn, som yngste søn af en søskendeflok, der i alt endte med at blive på 7 børn:

1876  Mads Peter Skov
1879  Henrik Skov
1882  Morten Skov
1883  Ole Peder Skov
1885  Hedvig Kirstine Skov
1887  Ane Kirstine Skov
1892  Severine Vejersø Skov

Han bliver døbt Ole ligesom sin far. Det kan forekomme mærkeligt i dag, men i virkeligheden er farfar nok opkaldt efter sin morfar, Ole Weirsøe Jensen, at det så samtidigt var det samme navn som farens betød ikke noget.

Han bliver konfirmeret som 15 årig i 1898, med karakteren Mg? for faglige evner, og Mg for adfærd, men det er ikke så interessant for det skudsmål får stort set alle konfirmanderne. Dog ikke alle med det lille ”?” – hvilket er lidt interessant.

Via farfars Skudsmålsbog kan man følge hans færden som ung. På skiftedagen (1. november) 1902 forlader farfar, der nu er 19 år, Borbjerg og drager rundt for at tjene på forskellige gårde i Holstebro, Hjerm og omegn.

Farfars skudsmålsbog

I 1905 er han tilbage i Borbjerg, hvor han tilsyneladende bliver i nogle år.

Farfar er en ung og flot mand, jo jo. Han gør bekendtskab med vores farmor, der også kommer fra Borbjerg – ja, de må jo have kendt hinanden fra barns ben.

I 1906 tjener farfar på gården Naae i Borbjerg. Konen på Naae hedder Susanne Birgitte Kathrine Pedersen og er i familie med farmor (en kusine til farmors far Christen Hansen, der i øvrigt selv er opvokset på Naae – men det er en anden historie). Forbindelsen er etableret!

Højskole 1906

Men før man gifter sig og slår sig ned skal man vel en tur på højskole, som det sig hør og bør. I vinteren 1906/1907 tager farfar på Vestbirk Højskole.

For- og bagside på brevet der bekræfter, at farfar er indskrevet på højskole:

 Tremandskamrene med kakkelovne er lovet væk, men de skal nok komme til at bo på et godt værelse, og om aftenen er der ro, lys og varme at arbejde i.

Venl. Grünvald Nielsen

Opholdet på Vestbirk Højskole må have været en stor begivenhed for farfar. I hans gemmer var flere ting fra højskolen, blandt andet hans lommekalender, hvor han minutiøst noterer de forskellige udgifter han har i forbindelse med opholdet:

Kravetøj – 30 Ø
En fremme ordbog – 25 Ø
Brevpapir, Frimerker, penne 75 Ø
En griffel – 1 Ø
Viskelæder, penne – 14 Ø
Petroleum og Skraatobak – 6 Ø
Gymnastikbenklæder – 48 Ø
Fortografier 2 Kr. 50 Ø
En Havebog – 65 Ø
En bogriol
Skrivebøger 12 Ø
Davler 10 Ø
En par Filtsaler – 25 Ø
En par Støvler – 26 Ø
Tobak – 10 Ø
Klipet og Barberet – 45 Ø
Mangschetter – 50 Ø
En hvid humbuk
Oplæsning af Ingerborg Hansen 15 Ø
Til Ballet – 65 Ø
Cigarer, kaffe og Øl – 32 Ø
Cigarer og Klinkspil – 48 Ø
En bog – 1 krone og 02 Ø
Tobak – 10 Ø

osv. osv.

Farfar 23 år med fipskæg, hat og stok, Vestbirk Højskole 1907

Han havde også gemt et elevskrift fra tiden på højskolen ”Frit Ordskifte – Organ for Eleverne paa Vestbirk Højskole”. Tonen i skriftet vidner om, at det har været nok så fornøjeligt at være på højskole. Blandt andet finder man følgende:

Hans skudsmålsbog afslører at han i april 1911 er ankommet til Bur…

1911 Ægtemand og gårdejer

1911 bliver et skelsættende år for farfar:

  • han bliver gift med farmor
  • han køber Lærkesminde

Bryllupsbilledet farfar og farmor, maj 1911

Det er farfars svigerfar Christian Hansen, der hjælper til med at finansiere købet af Lærkes­minde.

Der er tale om en lille gård bestående af tre jorddele på i alt 1 Td. hartkorn, 7 Skp., 4 Fdk. og 4½ Alb.

Hele herligheden inkl. besætning og 31 høns koster 19.000 kr. Heraf hjælper Chr. Hansen med 4.000 kr. resten lånes i kreditforeningen.

Christian og Jensine Hansen (farmors forældre) spiller i det hele taget en stor rolle for livet på Lærkesminde – ikke kun finansielt. Da de bliver ældre flytter de til Bur for at være tæt på deres ældste datter. I folketællingen 1925 finder vi dem således indlogeret på Lærkesminde. Senere flytter de ned til byen, men kommer fortsat meget på Lærkesminde. De dør i hhv. 1935 og 1939 og ligger begravet i Bur. Jensine var meget syg i sine sidste leveår, men Christian var frisk og både far og Ejvind havde mange gode historier at fortælle om deres højtelskede morfar.

 

Der kommer børn i ægteskabet, først en pige i 1912, der opkaldes Signe Marie efter både farmor og mormor… så var det til en side. Derefter i 1913 blev der født en dødfødt dreng, og så gik det ellers derudaf i en lind strøm, ja vi kender dem jo alle: Christian, Astrid, Jens Ove, Ejvind og far. Jens Ove havde en tvillingbror, der dør 6 mdr. gammel.

Far sagde altid at det var de to døde børn, der gjorde, at farfar og farmor vendte sig mod det indre missionske, om det er den eneste grund ved jeg ikke, men indre missionske, det blev de.

Far har altid beskrevet farfar som en viljestærk og hård mand, der var disciplinære straffe til drengene, hvis de ikke makkede ret. Men farfar var også en meget livsglad mand og en stærk mand.

En af fars yndlingshistorier var om dengang de havde besøg af tyske soldater:

Det var ganske få dage efter krigens afslutning i 1945 – en kold majaften – at far på vej hjem fra Bur stødte på en ung og forfrossen tysk soldat, der var på vej den lange vej hjem til Tyskland.

Da soldaten, der var nogenlunde på alder med far, var helt blå af kulde, lod far ham forstå, at han evt. kunne få lov at sove i laden i Lærkesminde.

Det viste sig imidlertid, at der var en hel kompagni tyske soldater gemt i buskadset. Unge drenge og gamle mænd. Far løb hjem og forklarede farfar situationen og farfar indvilgede i at give de forkomne mænd husly for natten. Farmor gik i gang med at lave mad og de fik tæpper osv. med ud i laden.

Næste dag tog de så afsted videre på deres lange tur sydover med en solid madpakke under armen.

Så langt så godt, men episoden var blevet bemærket af folk i Bur og dagen efter, da familien Skov stod op var der malet store hagekors på gavlen, der kunne ses milevidt.

Farfar viste sin styrke: De havde ikke noget at skamme sig over på Lærkesminde, så ordren til børnene var ”hold hovedet højt” og gør som I plejer.

Hele dagen fortsatte man som om alt var normalt, og først da det blev mørkt gik man i gang med hvidtekosten og brugte natten til at fjerne hagekorsene.
På et tidspunkt i 1950’erne – dvs. da farfar er omkring de 70 år – afhænder han Lærkesminde til Jens Ove, farmor og farfar flytter ned til Bur by.

Farfar er ikke den eneste i søskendeflokken der når en høj alder, også hans bror Mads bliver over 90. Her et billede fra hans brors, Henriks, diamantbryllup, de tre brødre:

Mads, Henrik og Ole Skov, 1959

I 1965 mister farfar inden for to dage sin søn og sin kone. Det må have været en tung dag for alle den sommerdag i juli 1965, da 2 kister skal bæres til graven.

 Farfars efterslægt

 Guldbrylluppet maj 1961

12 børn og svigerbørn & 12 børnebørn + ”det løse”

  

Børn og børnebørn:

Signe Marie Skov født 23. april 1912

gift med Johannes Dahl

  • 1938  Karl Werner Dahl
  • 1943  Ib Christensen Dahl
  • 1947  Ole Skov Dahl
  • 1956  Inger Dahl

  

Svend Kristian Skov født 29. september 1916

gift med Else Andersen

 

 Astrid Severine Skov født 7. januar 1918

gift med Niels Mortensen

  • 1947  Karen Elisa Skov Mortensen
  • 1951  Uffe Skov Mortensen
  • 1957  Finn Skov Mortensen

 

Jens Ove Skov født 29. januar 1920

gift med Karen Krogh

  • 1947  Henny Krogh Skov
  • 1950  Ole Peder Krogh Skov
  • 1953  Bjarne Krogh Skov

 

Frands Ejvind Skov født 16. november 1921

gift med Olga Gregersen

  • 1950  Bent Skov

 

Frits Jul Skov født 28. december 1923

gift med Johanne Toft

  • 1953  Aase Skov
  • 1964  Kirsten Skov

  

Ole sad på en knold og sang,
la-la-la-la-la-la-la-la-la-la!
får og beder omkring ham sprang.
tra-la-la-la-la-la-la-la!

 

 

*   *
*

Retur til Anetavle 01